Oplysninger om aftalen
I den øverste del af billedet kan du se oplysninger om din MasterCard-aftale.
Ud for "Afregning" kan du se, hvilken konto det opsamlede forbrug på MasterCard-aftalen (dvs. alle kontanthævninger og betalinger) betales fra.
"Forbrugsgrænse" er det maksimale beløb du samlet kan bruge på aftalen, uanset hvor mange kort der er til aftalen.
"Saldo" viser det samlede forbrug (kontanthævninger og betalinger), der har været på aftalen siden sidste afregning.
"Til rådighed" er det beløb, der er tilbage til forbrug på aftalen.
Indbetalinger til aftalen i weekend/helligdage medregnes den første bankdag efter indbetalingen.
Oplysninger om kort til aftalen
I den nederste del af billedet, kan du se oplysninger om de kort, der er til MasterCard-aftalen.
"Forbrug siden afregning" viser, hvor meget af forbrugsgrænsen, der er brugt siden sidste afregning, dvs. den dato hvor MasterCard-aftalens forbrug er gjort op. Aftalen opgøres ca. 14 dage før den 1. i en måned. Hvis forbruget er blevet nulstillet, er det forbrug siden dato for nulstilling der vises.
"Til rådighed" er det beløb der er tilbage til forbrug på kortet. Der kan dog ikke bruges mere, end der er til rådighed på aftalen.
"Forbrugsgrænse" er det maksimale beløb du i alt kan bruge på det enkelte kort.
"Status" viser om kortet er:
- aktivt (ved blank)
- ophævet
- spærret
- stoppet (forbrug på kortet er stoppet)
|