I vinduet ”Udenlandsk overførsel” opretter du betalinger til modtagere, der har konto i et udenlandsk pengeinstitut.
Hæves på
Du skal vælge hvilken konto, beløbet skal hæves på. Hvis du har registreret en standardkonto til udenlandske betalinger i vinduet ”Indstillinger”, vises den i dropdownboksen.
Beløbsmodtager
Du indtaster kontohavers navn og adresse. Du kan få op til 4 linjer at skrive beløbsmodtageroplysninger i.
IBAN-nr.
IBAN er et kontonummer i et pengeinstitut – skrevet efter en international standard. Du kan læse mere om IBAN-nr. hvis du trykker på linket ”IBAN-info”.
BIC-kode (SWIFT-adresse)
BIC-kode (Bank Identifier Code) er en entydig identifikation af et pengeinstitut tilsluttet SWIFT. SWIFT er et system til overførsel af penge på tværs af landegrænser.
Koden består af 8 eller 11 karakterer, hvoraf de første 6 altid er bogstaver.
Overførselstype
Du kan vælge mellem disse overførselstyper:
Standardoverførsel
Overførselstypen anvendes til overførsler, hvor beløbet stilles til rådighed for korrespondentbanken 2 bankdage efter ekspeditionsdagen.
Ekspresoverførsel
Overførselstypen anvendes ved overførsler, hvor beløbet stilles til rådighed for korrespondentbanken 1 bankdag efter ekspeditionsdagen.
Beløb og valuta
Indtast beløbet og vælg valutaen i dropdownboksen.
Betalingsdato
Betalingsdatoen er den dato, Alm. Brand Bank sender beløbet. Afhængig af hvilken overførselstype, du har valgt, går der fra 1 til 3 dage inden beløbet når frem til det pengeinstitut i udlandet, Alm. Brand Bank samarbejder med. Dette pengeinstitut skal så videresende beløbet til beløbsmodtageren. Hvis pengene skal nå frem til en bestemt dato, kan det være nødvendigt at vælge en betalingsdato, der ligger før den dato for seneste betalingsfrist, der fremgår af dit betalingsgrundlag.
Til betaling af
Her skal du indtaste, hvad beløbet dækker – typisk et faktura- eller reservationsnummer, som fremgår af dit betalingsgrundlag.
Hvor kan du se din udenlandske overførsel?
Du kan holde øje med din udenlandske overførsel i vinduet ”Kontobevægelser”. Dér kan du se, om den har fået påsat en kurs, afventer behandling i Alm. Brand Bank o.lign. |