Oversigt
Skriv til hotline
Skriv til Hotline
Nyttige oplysninger til Hotline

Nyttige oplysninger til Hotline

Hjælp dig selv – og beskriv dit problem så præcist som muligt. Så kan Hotline umiddelbart besvare dit spørgsmål uden at skulle kontakte dig for yderligere oplysninger. Nedenfor kan du se eksempler på nyttige oplysninger til Hotline.

Tekniske problemerHvis dit problem er af teknisk karakter, er det relevant for Hotline at vide, hvilket styresystem og hvilken browserversion, din computer benytter.

Oplys også den fejlmeddelelse, du evt. fik. Skriv den fulde fejltekst, også alle underlige tegn og numre. Disse oplysninger kan nemlig gøre fejlsøgning nemmere i Hotline.

Hvis din henvendelse drejer sig om Mobilbank, vil vi gerne have oplyst telefonens fabrikat og modelnavn samt styresystem og versionsnummer.

Beskriv sagsforløbet

Det er vigtigt, at du beskriver hele sagsforløbet.

F.eks.:
”I vinduet Indbetalingskort ville jeg betale et indbetalingskort. Da jeg indtastede Kreditornummer 80520492, gjorde systemet.. (osv.)”.

Beskriv også, hvor og hvordan dit problem viste sig. F.eks. om skærmbilledet ”gik i stå” eller hvilken fejlmeddelelse, du fik vist. Bemærk at du max. har 600 karakterer til rådighed

Følsomme oplysninger

Du må ikke oplyse følsomme oplysninger som dit kodeord, konto- og depotnumre og lignende.

På den anden side bør du give Hotline nogle ledetråde ved f.eks. at skrive:
”Jeg ville købe nogle obligationer til min kones kapitalpensionsdepot, og da jeg søgte efter fondskoden, gjorde systemet.. (osv.)”.
Den medarbejder, der besvarer dit spørgsmål, kan selv finde depotnummeret ved at søge i Nordfyns Banks edb-system.

 

ID: 1047308218348